Et surbundsbed er et bed der er anlagt med det formål at have planter der bedst eller kun trives i sur jord, dvs. jord hvor pH er mellem 4,5 og 6. Mere specifikt vil formålet ofte være at kunne dyrke Rhododendron eller andre planter fra Lyng-familien.
Der findes dog en lang række forskellige typer surbundsbed.
Surbundsbed er ofte mere arbejdskrævende at anlægge, men mindre arbejdskrævende at vedligeholde sammenlignet med et traditionelt staudebed. Bl.a. er der mange typer almindeligt ukrudt der ikke trives eller trives dårligt i surbundsbedet.