Superfosfat

 
05-10-2010
Haveleksikon

Superfosfat er en særlig form for kunstgødning, som har et højt indhold af letopløseligt fosfat. Der fjernes en hel del fosfor med afgrøderne, og det vil efterhånden fremkalde en udpining af jorden. Manglen på fosfor i jorden efter nogen hundrede års jordbrug kan have været årsag til, at visse tidligere kulturer bukkede under. I dag tilbageføres fosfor derimod systematisk til jordbruget. Man udvinder ca. 75 millioner ton råfosfat hvert år for at omdanne det til gødningsstof. Det forhandles dels som almindeligt superfosfat og dels i en form med tredobbelt fosfatindhold: triplesuperfosfat.





 
 
Find information om: guide guiden have
(Hovedkategori: Haveleksikon)