Spagnum er den stavemåde, nogle vælger for at kunne skelne produktet spagnum fra planteslægten Tørvemos, Sphagnum (med -h-). Spagnum fremstilles af det øverste lag af højmoserne og består af planterester. Under perioderne med tørvegravning var dette lag kun til besvær og skulle ryddes af vejen, før man kunne komme i gang med tørven. Derfor gav man det øgenavnet hundekød. Produktet består mest af tørvemos, men er ofte iblandet rester af andre planter, især stargræsser, sivarter, Revling og Hedelyng. På grund af de fugtige forhold har jorden været iltfattig, og nedbrydningen er foregået meget langsomt. De dannede huminsyrer har opbrugt alle baser (først og fremmest kalk) i jorden, sådan at både spagnumlaget og råjorden neden under det er blevet sur. Derfor er produktet meget velegnet til etablering af surbundsbede.
Spagnum bruges til at potte planter om i til drivhuset, samt til jordforbedringsmiddel til bede i haven.
Danmark har vi et stort forbrug af spagnum, som hentes fra højmoserne. Spagnum eller tørv er dannet af organisk materiale, der gennem flere hundreder år har ligget som mosebund. Dette mose produkt kan i sine porer holde på en masse vand og samtidig have en del luft, og derfor kan planterødder vokse særdeles godt i det.
Spagnum har mange anvendelses muligheder indenfor planteavl, i særdeleshed indenfor indendørs gartnerivirksomhed.
Det sphagnum-produkt, vi køber til at dyrke planter i, er tilsat kalk for at få pH op på ca. 6. Spagnum er derfor til velegnet til surbundsplanterne. Desuden er det tilsat gødning, dvs. næringsstoffer til planterne.
Sphagnum er i praksis et såkaldt inaktivt voksemedie, dvs. sphagnum kan ikke binde eller afgive større mængder af næring. Dette kan ler til gengæld, for ler er et aktivt voksemedie. Nogle producenter er derfor begyndt at tilsætte lidt ler til sphagnum'en. Hermed risikerer vi ikke så nemt at "svide" rødderne, hvis vi giver for meget gødning.