Tips til kompostering

 
23-10-2011
Kompost

Der er mange gode grunde til at kompostere dit have- og køkkenaffald. Du får billig gødning til haven og du får mere plads i din affaldsbeholder. Det er ikke svært at lave kompost, der kræver bare tid. Her er nogle gode råd, hvis du skal igang med kompostering.

Placering af kompostbeholderen
Placer kompostbeholderen i nærheden af huset, så du ikke skal gå så langt med det, som skal komposteres. Man skal dog være opmærksom på at kompost kan lygte lidt, så det kan være i god ide at placere den lidt væk fra opholdsarealerne.

God plads omkring
Sørg for at der er god plads omkring beholderen, så du kan komme til med en greb, når du f.eks. skal vende komposten.

Opstart
Det er en god ide at start med at lægge et lag kviste i bunden af kompostbeholderen for at give luft til komposten.

Mindre dele
haveaffald i mindre dele giver lettere adgang for mikroorganismer og er nemmere at håndtere, så findel evt. de store dele.

Vend komposten
For at have optimal kompostering, så skal man sørge for at vende komposten med jævne mellemrum. Cirka to gange om året bør du gøre det. Tøm beholderen, bland indholdet og kom det tilbage. Det kan gøre det nemmere hvis man har 2 beholdere eller rum, så kan man bare flytte komposten fra den ene til den anden.

Hold tilpas fugtighed
Komposten må hverken være for våd eller for tør. Det er en god idé at blande ”vådt” køkkenaffald og tørt haveaffald med en greb. Komposten er tilpas fugtig, når du kan trykke lidt vand ud, når du klemmer en håndfuld sammen. Hvis affaldet er for vådt, kan det begynde at rådne, og hvis det er for tørt, så kan processen gå i stå. Du kan vande komposten, hvis det er nødvendigt.

Kompostorm
Kompostorme er med til at give en hurtigere omsætning. Du kan købe kompostorme i mange planteskoler og havecentre. Du kan også få udleveret kompostorme gratis på kommunens Grønne Dag på genbrugsstationen i foråret.

Isoler beholderen om vinteren
Komposteringsprocessen kan fortsætte længere hen på vinteren, hvis du isolerer kompostbeholderen. Det kan du gøre med en isoleringsmåtte eller et gammelt tæppe.





 
 
Find information om: Alt om haven have haveguide haven
(Hovedkategori: Gode råd om haven)